Mennesker på flugt lever i Athens gader

Mette og Frederik mødte så mange kærlige, stærke og seje mennesker i Athens gader. Mennesker som på en eller anden måde formåede at overleve midt i en ekstremt traumatiserende hverdag.
Mød nogle af dem gennem deres fortællinger her.


Den stærke og kærlige mand.   

Midt på en af Athens gader tæt på området Victoria Square, hvor mange hjemløse holder til, møder vi en Afghansk mand, der med alle sine kræfter kæmper sig fremad i sin kørestol. Det er 32 grader varmt, og da vi møder manden, kigger han spørgende og nærmest lettet op på os. Manden er lam i sine ben og kan ikke bevæge sig. Han er altså dybt afhængig af sin kørestol. Hans håndflader er formet som dækkenes mønster på kørestolen. 

Vi får gennem en god tolk fra Danmark, Hamid, via mobilen, kommunikeret os frem til, at manden er på vej til lægen. Den afghanske mand ved dog ikke, hvor der er en læge og har ingen aftale. Projektet virker håbløst. Alligevel beslutter vi os for at finde et større hospital. 
Efter flere kilometer i den tunge varme, på ujævne fortov, op ad stejle bakker, får vi rullet manden ind på en akutafdeling. Det viser sig, at manden skal have skiftet sit kateter. Han har blod i sin urin. Det var altså med andre ord livsnødvendigt for ham at komme til lægen. 
Der var ingen tolke på hospitalet, så en stor tak til Hamid, som hjalp os med at oversætte og dermed havde stor andel i at hjælpe. 

Efter lægebesøget rullede og gik vi tilbage til den afghanske mands familie. De bor og overnatter i en park ved en kirke. Det eneste familien på seks, to piger, en dreng og en baby og manden og hans kone har med sig, er en stor kuffert, hvori der ligger tre tæpper, en pude og få bleer. Vi køber mad, flere bleer og andre praktiske ting til familien for jeres donationer. Vi sørger også for tæpper og en pude til ryggen i kørestolen. Taknemmeligheden er stor og mandens og familiens varme blik og kærlige smil er rørende. Måske vi ikke kan hjælpe alle, men den dag hjalp vi et menneske, og hvert menneskeliv tæller.

De barmhjertige samaritanere

Vi modtager en sms fra en af de NGO’er, som vi arbejder tæt sammen med i Athen. En mor med sin 1 måned gamle søn mangler hjælp. Kvinden er flygtet gravid fra Afghanistan efter at være blevet gruppevoldtaget af 5 mænd fra Taliban.
Hun fødte sit barn i Tyrkiet, og kort tid efter flygtede hun over havet til Lesbos i en gummibåd. En farefuld rejse, hvor smuglere truede med at tage børns organer for så at sælge dem på det sorte marked i Tyrkiet. En situation mange mennesker oplever. Kvinden og det lille barn kom helskindet til Grækenland og lever nu i Athens gader. Vi har fået af vide, at de ingenting ejer og med hjælp fra jer, begynder vi straks at handle en masse tøj ind til den lille dreng, babytæppe, sutteflaske, bleer og ikke mindst mad.

Dagen efter mødes vi med moderen og barnet. Først bliver vi lidt forvirret, da de går sammen med en anden mand og en kvinde. Efter kort tid fortæller manden, at ham og hans kone fandt kvinden med barnet på gaden dagen før. De åbnede deres hjem for kvinden og barnet. Selvom de selv er flygtet fra Afghanistan og blot har en lille værelseslejlighed. To barmhjertige samaritanere. Manden havde sovet på altanen, så kvinden og barnet kunne få en plads indenfor på gulvet. I de lejligheder hvor familier på flugt bor, er der nemlig ofte ingen møbler. Pengene er knappe for mange, hvorfor flere ender på gaden efter kort tid. Manden forklarer, at de ikke har råd til den næste husleje, da de ikke kan få et job. Ingen vil ansætte dem nogen steder. 

Vi står på et gadehjørne i Athen og lytter og forsøger at forstå disse menneskers situation. En situation, der er så barsk, at det kan være svært at forholde sig til. Men én ting er sikkert – midt i elendigheden findes der altid lys og håb. Det er manden og hans kone et eksempel på.

Den gæstfrie syriske familie
En mor til tre fra Syrien kommer ind med varm te. Hendes mand skænker tre, fire, fem teske sukker op i dem. Mandens bror sidder ved siden af os og oversætter. Brødrenes mor sidder på det eneste møbel i lejligheden, en slagbænk, og ser på sine tre børnebørn. En dreng på 3, som leger med sin nye spiderman figur. En pige på 6, som vugger sin nye dukke i sin favn. En dreng på 8 med let til smil, som vi lærte at kende og pustede sæbebobler med i timevis. 
Først mødtes vi med familien udenfor et supermarked, hvor vi handlede ind til dem. Vi bad familien tage alt det, de havde behov for. Efterfølgende gik vi hen til en legetøjsforretning og købte et stykke legetøj til familiens tre børn, inden vi blev inviteret op i deres lejlighed. 
Det går op for os, når vi sidder i lejligheden og taler med dem, at bedstemoderen og broderen har fået afslag på deres asyl og skal sendes tilbage til Syrien. En familie der bliver splittet. Angsten i deres blikke er ikke til at tage fejl af, hvis de kommer tilbage til Syrien, venter torturkamre og Assads rædselsregime. Det er desværre ikke kun i Danmark, at syrere uden tøven får at vide, at de skal rejse tilbage. En sidste mulighed er at søge asyl en tredje og sidste gang, og håbe at de denne gang får lov til at blive i Europa. 

Alt imens denne alvorlige snak finder sted, tumler børnene rundt i det tomme rum, hvor vi sidder. De ler, smiler, danser, virker begejstrede for at have gæster. Det smitter. Vi smiler. Det er, som om børnene ser magi, løber efter farverne på trods af familiens uretfærdige skæbne.

Act for Life’s samarbejde med NGO’er i Athen 

Act for Life har i samarbejde med ngo’erne Lighthouse Relief, Khora Freeshop og Amurtel distribueret nødhjælp til omkring 200 familier. Det var vigtigt for Act for Life at samarbejde med de NGO’er der allerede er i Athen, da de kender behovet for hjælp og kan være med til at sikre, at vores arbejde bliver gjort bedst muligt. Selvom mennesker på gaden i Athen synes at mangle alt og mest af alt et trygt hjem, så fandt vi hurtigt ud af, at særligt bleer, babymad og babymælk var det mest akutte behov at dække. Dette fik vi kortlagt i samarbejde med ovenstående NGO’er. 

Den første uge i Athen brugte vi i flygtningelejren camp Eleonoras. Frederik var frivillig underviser på en skole og Mette var med til at uddele tøj og andet nødhjælp. 

Den anden uge i Athen brugte vi sammen med Lighthouse Relief, hvor vi fik en større forståelse for de mennesker, der lever i Athens gader. Vi var med til at uddele mad og så, hvordan Lighthouse Relief gør en vigtig indsats ved at rådgive mennesker på flugt i forhold til at søge om bolig, lægebesøg, og hvor de kan finde mad. 

Dernæst startede Act for Life en indsamling, som skulle støtte en distribuering faciliteret af Lighthouse. På et gadehjørne i Athen uddelte vi derfor tøj, sko, babymad, babymælk, bleer og bind for jeres donationer. 

En dag mødte Mette tilfældigt en kvinde, som var ansat i NGO’en Amurtel. Hun fortalte, at hun kendte en masse kvinder, der havde brug for bleer, babymad og babymælk. Dette kom til at betyde, at vi lavede tre selvstændige distribueringer til kvinder og børn, hvor Amurtel sørgede for at informere de mennesker, der havde behov for akut hjælp. Det var en fantastisk oplevelse selv at have faciliteret, planlagt og udført disse distribueringer i Act for Life’s navn og ikke mindst se den glæde ved at give nødvendige og basale forplejninger til børn og familier. 

Vi kom samtidig i kontakt med Khora Freeshop. Et fantastisk sted, hvor mennesker uden hus og ophold i Athen kan komme og få gratis tøj, sko og sæbe. Vi donerede derfor en masse sæbe til Khora for jeres donationer. Vi donerede også aluminiumsbokse, som Khora anvender i deres social kitchen, hvor de uddeler mad til mennesker, der bor på gaden. 

Vi er meget taknemmelige for at kunne støtte alle tre NGO’er i deres vigtige arbejde. 

Sammen er vi stærke!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Mennesker på flugt lever i Athens gader