Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovina

Af Ida Lund Larsen

Situationen nu

Bosnien-Hercegovina myndigheder har registreret 44,249 migranter siden 2019 og IOM estimerer at der er omkring 9,000 til 10,000 migranter i landet på et hvilket som helst tidspunkt.

På nuværende tidspunkt (4. februar, 2021) kan IOM’s centre officielt huse 4,800 migranter, hvorfor de resterende 4,000 til 5,300 migranter estimeres til at leve uden tag over hovedet i grænselandet. Læs mere her.

I blandt disse flygtninge og migranter, er 500 uledsagede børn og 400 børn med familier. De strengere grænsekontroller og pushbacks, både ved grænsen til EU og mellem EUs landegrænser, har ledt til mere vold og andre overgreb mod børn og sårbare personer. Der kan også være flere mindreårige i BH som endnu ikke er identificeret, da procedurerne for aldersopsporing mangler i området. Læs mere her.

Hvorfor ender flygtninge i Bosnien-Hercegovina?

Bosnien-Hercegovina er et land på den ofte benyttede Balkan migrations rute. Her sidder tusindvis af flygtninge fast, primært fra Afghanistan, Pakistan og Bangladesh . Mange prøver dagligt at krydse grænsen til Kroatien (den eksterne grænse til EU) for at søge asyl og komme videre nord på. Ifølge Dansk Flygtningehjælp har myndighederne registeret over 60.000 mennesker på flugt gennem Bosnien siden 2018 . Info Migrants mener, at der siden 2021 er ca. 8000 mennesker på flugt, som sidder fast i Bosnien . Der er ikke nok lejre til at huse alle, så folk laver selvskabte telte i skove tæt på den kroatiske grænse eller sover i forladte bygninger. Siden 2015 har Ungarn lukket deres grænse, og derfor er der nu flere som ender i transit i Bosnien-Hercegovina. Men den Kroatiske grænse er svær at krydse. Der er blevet rapporteret flere scenarier, hvor flygtninge er blevet tæsket, bestjålet og ulovligt smidt tilbage over grænsen af den Kroatiske grænse kontrol.

The Game

Flygtningene strandet i Bosnien-Hercegovina har som ofte prøvet at krydse grænsen til Kroatien op til flere gange. Ifølge politiken har nogen prøvet op til 30 gange. Flygtningene kalder derfor krydsningen ‘The Game’, der handler om ikke at blive sendt tilbage. Flere NGO’er har sat fokus på, hvordan de folk, som prøver at krydse grænsen, er blevet mishandlet og bestjålet. Grænsepolitiet tager og smadrer folks telefoner, så de ikke kan filme mishandlingen og de ulovlige pushbacks, samt så de ikke kan bruge google maps til at finde vej gennem skoven. Mange har også fortalt, hvordan politiet tager deres sko og tæpper.

Mest forfærdeligt er, at der blevet rapporteret tortur-lignede handlinger fra den Kroatiske grænsekontrol, hvor flygtninge har fået taget deres tøj taget og blevet pisket eller hældt kogende vand ned over sig, seksuelt misbrugt og ydmyget.

Nødhjælp og lejre i Bosnien 

De bosniske myndigheder er ikke glade for de NGO’er og frivillige, som tilbyder deres hjælp og flere udenlandske frivillige er blevet arresteret eller skræmt væk i deres forsøg på at dele mad og andet nødhjælp ud. De store nødhjælpsorganisationer, som er til stede nu og som arbejder med myndighederne, er IOM, Røde kors og Dansk Flygtningehjælp. 

Vucjack (Junglen) Lukket pga. dårlige forhold 2019. Flyttede til ny lejr Sarajevo hvilket resulterede i at tusinde af flygtninge spredte sig og blev på gaden.

Bira Lejren her er der plads til ca. 1.500 registrerede flygtninge, men der er flere, som IOM ikke føler de kan smide ud, især i løbet af de hårde vintre. Der flere selvskabte (ulovlige) lejre omkring Bira lejeren.

Nytårsaften lovede de Bosniske myndigheder, at de ville genhuse de strandede flygtninge efter Lipa lejren brændte ned. De skulle genhuses på et opholdssted i Bihac “meget hurtigt”, men to uger inde i 2021, er de faciliteter fortsat lukket ned, og den Bosniske regering har erkendt at det ikke kommer til at ændre sig. Læs mere her.

Hotspots

Flere steder i Bosnien findes der hotspots, hvor flygtninge ex bor i forladte bygninger. Et af disse steder er skelettet af et fire-étagers plejehjem i Bihać, hvor mere end 100 pakistanske og afghanske mænd bor, i bidende kulde her i vinters. De er mellem 20 og 40 år. Ingen lyskilder, kun røg fra åbne ildsteder for at få lidt varme. Læs mere her.

Hvad gør og mener EU 

Den udenrigspolitiske talsmand for EU Kommissionen Peter Stanos har sagt til Politiken, at den humanitære krise i Bosnien ikke er EU’s ansvar. Han mener derimod, at det er Bosnien-Hercegovinas myndigheder, der må tage ansvar og begynde at opføre sig som en EU kandidat og oppe deres forhold for de mange flygtninge.
Ifølge EU Kommissionen har EU sendt flere millioner euros til Bosnien, så de kunne håndtere de mange flygtninge. Den 3. januar 2021 sendte EU 3.5 millioner euros til Bosnien-Hercegovina efter lejren Lipa lukkede, og blev brændt ned. I april gav EU 4.5 millioner euros til håndtering af flygtninge under corona krisen. Siden 2018 har EU dermed doneret 13.8 millioner euros til humanitær assistance for at landet kunne tage sig af de mange flygtninge. Desværre er flere lejre derimod blevet lukket og mange sover som sagt i skoven og i forladte bygninger.

Hvad har Danmark gjort

Den danske regering har i januar 2021 sendt knap 45 millioner kroner fra udviklingsbistanden til to regionale projekter på Vestbalkan. Projekterne skal styrke både grænsekontrol og hjemsendelse af irregulære migranter og afviste asylansøgere, i de seks Vestbalkan-lande Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Kosovo.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler: ”…vores internationale asylsystem er brudt sammen. Vi skal i stedet erstatte den ukontrollerede migration med ordnede forhold. Derfor er jeg glad for, at vi nu med en stor pose penge kan hjælpe regeringer på Balkan med at håndtere situationen på grænserne og få sendt folk på flyet hjem.” 

Men som før beskrevet foregår der mishandling og tyveri ved grænsekontrollen af grænsepolitiet, og flygtninge er blevet pisket, seksuelt misbrugt og har fået hældt kogende vand ned over sig. De 45 millioner kroner Danmark har sendt afsted, støtter disse handlinger.