Skip to content

Referater

Referat generalforsamling
Foreningen: ACT FOR LIFE
Dato og tid: 25/02/2025. 17.00 – 19.00
Sted: Online
Deltagere: Mette, Liban, Kit, Bent, Marianne, Abdul, Emma

1) Valg af dirigent
Emma blev valgt som dirigent.

2) Valg af referent
Bent blev valgt som referent.

3) Dirigentens konstatering af generalforsamlingens lovlighed
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt i henhold til foreningens
vedtægter.

4) Forpersonens beretning
Mette fremlagde Act For Life’s årsberetning, herunder fortalte hun om at 2024 var et år med
mange frivillige (15) som har deltaget på kursus og på rejserne til Athen. Der har været rejser
i februar, marts, maj, juni, august, oktober og december. Det har betydet, at foreningen har
mødtes med ca. 316 flygtningefamilier, som jo hver især består af 1 til måske 6 personer.

Mette fortalte om 3 personer/familier som har gjort et helt særlig indtryk blandt andet
syriske Ahmed som sagde, at det var hans bedste dag i sit liv, da han mødte foreningen og
deres hjælp og omsorg i Athen og den afghanske familie med barnet som behøvede en
kørestol og det lykkedes at få købt en sådan, hvordan familien var taknemmelig. Til sidst
fortalte Mette om irakiske Hanans historie. Hanan er gået fra at have brug for økonomisk
støtte til mad, medicin og husleje til stort set at kunne klare det selv, fordi hun har fået et job
som leder i et rengøringsfirma. Hun inviterede Mette til middag, fordi hun huskede, at Mette
har fødselsdag i august.

Mette takkede bestyrelsen og de frivillige for al deres gode støtte i årets løb. Især også Abdul
for arbejdet med medlemsoversigt m.m. og Susi for hendes arbejde med hjemmeside og
mails. Mette fortalte om Emma, som er en særdeles god støtte, er i praktik i foreningen og i
øvrigt også har været med som frivillig i Athen.

Mette oplyste, at foreningen i 2024 fik 2 store donationer på hver 10.000 kr. fra en
privatperson og fra organisationen FRAK. Sidstnævnte havde inviteret Mette til et event,
hvor hun uden at vide det på forhånd fik overrakt 10.000 kr. til foreningen. Der har fortsat
været tilgang af medlemmer og medlemstallet er nu ca. 12:00. Der er en god stabil økonomi.

5) Fremlæggelse af regnskab
Mette præsenterede regnskabet for året 2024: –
Indtægter: 695.070 kr. – –
Udgifter: 649.440 kr.
Resultat: +63.692 kr.
Regnskabet blev godkendt uden indsigelser.

6) Fastsættelse kontingent
Generalforsamlingen besluttede, at kontingentet for det kommende år skal være 200 kr, men
at bestyrelsen vil drøfte tiltag i forhold til at lave en “meningsmåling” om medlemmerne
synes kontingentet kan stige f.eks. til 250 kr.

7) Valg af bestyrelse
Følgende medlemmer blev valgt og har konstitueret sig med en forperson, en kasserer og en
næstforperson.
Forperson: Mette
Næstforperson: Liban
Kasserer: Kit

8) Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.

9) Evt.
Mette oplyste, at hun bliver nødt til at sygemelde sig i en periode.

Mødets afslutning
Dirigenten takkede for fremmødet, og mødet blev afsluttet kl. 18.15.

Referent: Bent
Godkendt af dirigent: Emma
Dato: [25/02/2025]