Bosnien-Herzegovina

Af Ida Lund-Larsen

Act for life’s mission i Bosnien

Velika Kladusa 

I den nordvestlige by Velika Kladusa der grænser op til Kroatien, opholder der sig ca. 1,500 mennesker der er flygtet primært fra Afghanistan, Pakistan og Bangladesh. De bor i selvskabte lejre i skoven omtalt “Wild Camp.”Mennesker på flugt opholder sig tæt på den Kroatiske grænse og prøver gang på gang at krydse grænsen for at komme ind i EU og videre til lande så som Italien og Frankrig. Her ønsker de at søge asyl og/eller finde arbejde. I de områder hvor disse mennesker opholder sig er der ingen adgang til vand, mad eller medicin. Mange mangler basale ting såsom varmt tøj, soveposer og tæpper. Ifølge Deutsche Welle, har IOM prøvet at oprette en lejr for disse personer i skoven, men et stort lokalt press har indtil videre stoppet operationen. 

Mirial 

Ikke langt fra skoven og blot 10 kilometer fra den Kroatiske grænse, har IOM nemlig i 2018 oprettet den midlertidige flygtningelejre Mirial, som dagligt møder lokale demonstranter der vil have lejren lukket. Her er der dog begrænset plads til 700 mennesker og der bor ca. 1000 mennesker på flugt pt. Flere har ifølge Deutsche Welle rapporteret at de er blevet afvist ved lejrens indgang i forsøg på at få hjælp. Dog er der også mange som på trods af måltider og husly har rapporteret om umenneskelige tilstande og vold i lejren, det har ført til, at mange selv vælger at bo i skoven og satse på at krydse grænsen.

Situationen i BiH

Hvorfor ender mennesker på flugt i Bosnien- Herzegovina? 

Bosnien-Herzegovina er et land der er placeret på Balkan flugtruten. En rute som mange mennesker på flugt anvender i håbet om et bedre liv i EU. I Bosnien-Herzegovina sidder tusindvis af mennesker fast, primært fra Afghanistan, Pakistan og Bangladesh. Mange prøver dagligt at krydse grænsen til Kroatien (den eksterne grænse til EU schengen området) for at søge asyl og komme videre nord på. Ifølge Dansk Flygtningehjælp har myndighederne registeret over 60.000 mennesker på flugt gennem Bosnien siden 2018.

Info Migrants mener, at der siden 2021 er ca. 8000 mennesker på flugt, som sidder fast i Bosnien-Herzegovina. Der er ikke nok lejre til at huse alle, så mennesker lever i telte i skove tæt på den kroatiske grænse eller sover i forladte bygninger. Siden 2015 har Ungarn lukket deres grænse, og derfor er der nu flere som ender i transit i Bosnien-Herzegovina. Men den Kroatiske grænse er svær at krydse. Der er blevet rapporteret flere scenarier, hvor mennesker på flugt er blevet tæsket, bestjålet og ulovligt smidt tilbage over grænsen af den Kroatiske grænse kontrol

The Game

Mennesker på flugt der er strandet i Bosnien-Herzegovina har ofte prøvet at krydse grænsen til Kroatien op til flere gange. Ifølge Politiken har nogle af disse mennesker prøvet op til 30 gange. Mennesker kalder derfor denne flugt over grænsen til Kroatien ‘The Game’, da det handler om ikke at blive sendt tilbage.

Flere NGO’er har sat fokus på, hvordan de mennesker, som prøver at krydse grænsen, er blevet mishandlet og bestjålet. Grænsepolitiet konfiskerer og smadrer menneskers telefoner så de ikke kan filme mishandlingen og de ulovlige pushbacks, og så de ikke kan bruge google maps til at finde vej gennem skoven. Mange har også fortalt, hvordan politiet tager deres sko og tæpper.

Mest forfærdeligt er der blevet rapporteret om tortur-lignede handlinger fra den Kroatiske grænsekontrol, hvor mennesker på flugt har fået taget deres tøj og er blevet pisket eller har fået hældt kogende vand ned over sig, seksuelt misbrugt og ydmyget. Disse pushbacks er ulovlige i forhold til EUs internationale forpligtelser (geneve konventionen og menneskerettighedskonventionen) der giver alle mennesker på flugt retten til at søge om asyl.

Nødhjælp og lejre i Bosnien 

De bosniske myndigheder er ikke glade for de NGO’er og frivillige, som tilbyder deres hjælp og flere udenlandske frivillige er blevet arresteret eller skræmt væk i deres forsøg på at dele mad og andet nødhjælp ud. De store nødhjælpsorganisationer, som er til stede nu og som arbejder med myndighederne, er IOM, Røde kors og Dansk Flygtningehjælp. Der er i alt 4 officielle IOM flygtningelejre i Bosnien.

Hvad gør og mener EU 

Den udenrigspolitiske talsmand for EU Kommissionen Peter Stanos har udtalt til Politiken, at den humanitære krise i Bosnien ikke er EU’s ansvar. Han mener derimod, at det er Bosnien-Herzegovina myndigheder, der må tage ansvar og begynde at opføre sig som en EU kandidat og oppe deres forhold for de mange mennesker på flugt.

Ifølge EU Kommissionen har EU sendt flere millioner euros til Bosnien-Herzegovina, så de kunne håndtere de mange mennesker på flugt. Den 3. januar 2021 sendte EU 3.5 millioner euros til Bosnien-Herzegovina efter lejren, Lipa lukkede og blev brændt ned. I april gav EU 4.5 millioner euros til håndtering af mennesker på flugt under corona krisen. Siden 2018 har EU dermed doneret 13.8 millioner euros til humanitær assistance for at landet kunne tage sig af de mange flygtninge. Desværre er flere lejre blevet lukket og mange sover som tidligere nævnt i skoven og i forladte bygninger.

Hvor er pengene?

Det har været svært for IOM og de Bosniske myndigheder at arbejde sammen, da der har været en del uenighed om lejrenes kapacitet. IOM’s lejre i BiH er fondet af EU Kommissionen. Eksempelvis åbnede IOM lejren Lipa sidste april, men lukkede den kort efter i protest, fordi de lokale myndigheder ikke havde koblet lejeren op til rent drikke vand og elektricitet. Dette efterladte mange flygtninge uden husly i brutalt koldt vejr. De lokale myndigheder prøvede at sende flygtningene til en anden by, men den by var imod at modtage dem så de måtte vente i over 24 timer på busser der kunne samle dem op.

Hvad har Danmark gjort

Den danske regering har i januar 2021 sendt knap 45 millioner kroner fra udviklingsbistanden til to regionale projekter på Vestbalkan. Projekterne skal styrke både grænsekontrol og hjemsendelse af irregulære migranter og afviste asylansøgere, i de seks Vestbalkan-lande Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Kosovo.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

”…vores internationale asylsystem er brudt sammen. Vi skal i stedet erstatte den ukontrollerede migration med ordnede forhold. Derfor er jeg glad for, at vi nu med en stor pose penge kan hjælpe regeringer på Balkan med at håndtere situationen på grænserne og få sendt folk på flyet hjem.” 

Det er bemærknings værdigt, at Danmark vælger at bruge penge fra udviklingsbistanden til grænsekontrol, især fordi der er tilsidesat milliarder EU midler samt en udvidelse af Frontex i det næste langvarige budget til netop formål som disse. 

“Projekterne støttes med hver især 22,4 millioner kroner. Det ene projekt er fokuseret på at styrke de lokale myndigheders kapacitet til at hjemsende afviste asylansøgere og irregulære migranter. Det skal bl.a. ske ved mere effektiv gennemførelse af tilbagesendelsesaftaler mellem Vestbalkan-lande og lande som Afghanistan, Bangladesh, Marokko og Pakistan.”