TW: Seksuelle overgreb

Vi har givet dem nye navne for at passe på dem

Athen, August 2021

Nassima holder Fazan tæt ind til sig, han er træt. Det er hun også. Hun har brugt hele dagen på at fortælle Mette sin historie og de forfærdelige ting, hun har måttet overleve. Hun har gjort det modigt, stærkt og ærligt. De har siddet på en lille cafe, mens en af vores fantastiske tolke har været med over telefonen hjemme fra Danmark. Nassima har fortalt sin historie i brudstykker til tolken i den anden ende, som så har oversat til Mette, Mette har svaret og så har tolken oversat Mettes svar. Det har været en samtale mellem Nassima og Mette, men også mellem Nassima og tolken. Så Nassima og tolken har også dannet et stærkt bånd. Der har været tårer. En masse kram og hænder der blev holdt.

Alt imens smukke lille Fazan har ligget i klapvognen, som Nassima har lånt af en veninde. Det er for hårdt for hende at bære ham hele tiden, han bliver større og større. Vi har kendt Nassima siden maj 2021 og har holdt kontakten, så vi kunne hjælpe hende, når vi er i Athen.

Mette og Nassima er taget hjem til vores lille airbnb, hvor Nanna venter. Vi har aftalt, at Nassima kan tage en lur, mens vi passer på Fazan, men det må alligevel være ret grænseoverskridende at træde ind i vores hjem, og skulle finde ro. Så først sidder vi bare og pludrer lidt med Fazan i stuen, alle tre, imens vi drikker et glas cola. 

Lige så stille og roligt viser vi Nassima til rette på værelset, trækker skodderne for, så den varme, græske sol bliver lukket helt ude, og rummet bliver helt mørkt. Nassima sætter sig på sengen, oven på dynen. Og Nanna skynder sig ud af værelset, så hun kan få lidt privatliv. Trækker døren til bag sig. 

Ude i vores lyse stue sidder Mette med Fazan. Han ligger på et tæppe på gulvet, på ryggen. Han kigger op, sparker med sine små perfekte ben.

Nassima er fra Afghanistan, og da hun var 16 år, blev hun tvangsgift med en Talibankriger. Nassima forsøgte at flygte fra ham flere gange, men Taliban truede hende med, at de ville slå hendes familie ihjel, hvis det lykkedes. Så hun turde ikke blive ved med at udfordre dem.

Fazan giver et lille udbrud fra sig. Nanna tager ham op og vugger ham fra side til side. Lægger sin kind mod hans bløde hoved. Nynner stille.

Selvom Nassima frygtede for sin families sikkerhed, fandt hun modet til at flygte fra Taliban endnu en gang. Denne gang lykkedes det, og så startede den lange tur til Grækenland – alene. Her har hun nu været i flere år. Først boede hun alene i Moria flygtningelejr på Lesbos. Det var ikke noget rart sted, og hun oplevede flere gange, at fremmede mænd forsøgte at voldtage hende. Det fortalte hun modigt om til myndighederne og ikke mindst til personalet i lejren. Hun frygtede for sin sikkerhed. Frygtede, hvad der kunne ske. Men ingen tog hende alvorligt, og voldtægtsforsøgene blev ved. Til sidst gik det desværre galt, og Nassima blev voldtaget. Ikke ret lang tid efter voldtægten opdagede hun, at hun var blevet gravid. 

Det er nu fire måneder siden Nassima fødte Fazan, og selvom han er resultatet af det forfærdelige overfald, elsker Nassima ham så uendeligt højt.

Fazan spræller i Nannas arme, han er urolig, savner sin mor. Nanna går hen til vinduet. De kigger på et træ, der svajer i vinden sammen. Mette er ved at skrive om Nassima og Fazan. Hun sidder i sofaen. Taster, sletter, taster igen. Kigger ud i luften og overvejer sine ord nøje. Nassima er stadig på værelset, vi håber, hun sover. Under alle omstændigheder er det rørende, at hun føler sig tryg nok til at hvile sig og overlade sin dyrebare Fazan i vores hænder for en lille stund.

Nassima og Fazan har asyl i Grækenland, det betyder desværre samtidig, at de ingen støtte får, den holder nemlig op en måned efter, man har fået asyl. Mette mødte Nassima da hun var i Athen for et par måneder siden. Men det er efterfølgende blevet tydeligt, at den familie, der ellers så ud til at hjælpe hende, faktisk udnyttede hende. De ville have at hun skulle flytte ind hos en mand, og have sex med ham. Det ville hun ikke. I dag bliver hun fortsat ringet op af mænd, som vil give hende et sted at bo – til gengæld skal hun have sex med dem.

Der er gået næsten en time og Nanna kan ikke længere berolige Fazan, han græder og vil have sin mor. Nassima kommer ud fra værelset og Fazan falder til ro i det sekund, han kommer over i sin mors arme. 

Vi bliver enige om at tage ud og spise noget mad sammen. Vi tager til centrum af Athen, den turistede del, hvor Acropolis er i baggrunden og restauranterne har ansatte på gågaden, som forsøger at overtale os til at komme indenfor på lige præcis deres restaurant. Vi finder en hyggelig en, får et bord på førstesalen. Bestiller et hav af små retter. Vi er allesammen lidt fjollede, vi kommunikerer så godt vi nu kan, men mest af alt så griner vi bare sammen. Maden smager fantastisk. Der er masser af ost og friture og det er helt perfekt. Vi deler på kryds og tværs, rækker retter til hinanden, som vi synes de andre skal prøve. 

Det er ved at blive halvsent, mørkt. Vi rejser os fra bordet. På vejen til stationen går vi forbi en masse små butikker, Mette og Nanna beslutter at købe en lille gave til Nassima for vores egne penge. Vi finder en halskæde til hende i sølv. Hun bliver glad, tager den på med det samme. Vi krammer længe og Nassima tager hjemad med Fazan.

Vi mødes med Nassima flere gange mens vi er i Athen. Køber blandt andet en klapvogn og tøj til hende og Fazan. Mette holder kontakten med Nassima efterfølgende. De mødes også et par gange, når Mette er i Athen. Årene går. Men pludselig kommer den fantastiske besked: Nassima og Fazan har fået asyl i Tyskland. De er kommet væk fra Grækenland og selvom det langt fra er et nemt liv, de lever, så er de kommet videre i systemet.

De kan få noget af den hjælp, som de har brug for for at kunne leve med de ting, som Nassima har måtte opleve for at komme i sikkerhed.