Lesbos

Foto af Nanna Vedel-Hertz

Branden i Moria

Lesbos er et af de største såkalde ’hotspots’ for personer der søger asyl i Europa, hvor der særligt siden 2015 er ankommet hundrede-tusindvis af mennesker, i deres søgen på sikkerhed. 

I 2019 ankom næsten 60.000 mennesker til Grækenland via. vand, hvoraf størstedelen ankom til Lesbos. Dette tal er faldet til hhv. 9714 i 2020, 4331 og første halvår af 2022: 3020.

I juli 2022 ankom 268 personer til Lesbos mens der er registreret 90 ulovlige push-backs i samme periode. Et pushback er en situation, hvor myndighederne skubber mennesker på flugt ud på havet igen, efter de er ankommet med både og nægter dem deres ret til at søge asyl. Antallet af asyl ansøgere på øen er nu 1484

Branden i Moria
Natten til d. 9. september 2020 brændte Moria flygtningelejr ned på Lesbos. Den var bygget til 2.757 mennesker, men der befandt sig ca. 12.600 mennesker på daværende tidspunkt.

Ifølge Læger uden Grænser havde der siden januar 2020 været op til 18.000 mennesker bosat i lejren, hvoraf 40% af dem var børn.

Efter branden boede de tidligere beboer på gaden og i skove i flere uger. På dette tidspunkt var Covid-19 konstateret blandt flere af beboerne. Mennesker havde ingen chance for at isolere sig. De havde derudover ikke adgang til de mest basale nødvendigheder, som vand og toiletter og måtte sove i telte og hytter de selv lavede ud af, hvad de kunne finde. Efter branden rapporterede flere NGO’er og nyhedsmedier, at det græske politi blokerede adgangen for at sende nødhjælp til Moria’s tidligere beboere, mens de var strandet på gaden.

Billede af Nanna Vedel-Hertz. Hjemmelavet telt i den nedbrændte Moria lejr. Billedet er taget i oktober 2020 og teltets beboere havde tilsyndeladende forladt det.

I ugerne efter branden blev, hvad der skulle have været en midlertidig lejr bygget på Lesbos. Den stod klar den 17. september, hvorefter de første mennesker blev tvunget ind i den. Den nye lejr er placeret lige ned til havet og består af telte uden isolation og med meget begrænset adgang til elektricitet, hvilket betyder, at beboerne ikke har mulighed for at varme deres telte op.
De første måneder var teltene placeret direkte på jorden, og de blev derfor fuldstændig oversvømmet så snart det regnede. Der er sidenhen blevet placeret paller under teltene, men lejren bliver stadig oversvømmet, hver gang det regner.Den nye lejr bliver oftest kaldt Kara Tepe eller Moria 2.0. Selvom den nye lejr efter branden blev præsenteret som en midlertidig lejr, er der i august 2022 endnu ikke en ny lejr i sigte. Der er blevet fremlagt planer om en decideret lukket lejr med yderligere kontrol og en placering længere væk fra Mytilini, hvor der er indkøbsmuligheder og øens eneste hospital. https://www.france24.com/en/live-news/20210918-greece-inaugurates-its-first-closed-camp-for-asylum-seekers

Folk har siden de flyttede ind i den nye lejr rapporteret at mad og drikke er yderst begrænset. Der har været protester fra mennesker, der frygter en ny Moria-lejr. Mennesker der bor i lejren fortæller at de fryser så meget, at de ikke kan sove.

Billede fra gruppen ‘Information point for Lesvos Volunteers’ på Facebook.

Rapporter har vist, at der i lejren er fundet store mængder bly i jorden, fordi den er bygget på en gammel militær skydebane. Det betyder, med andre ord, at beboerne er i fare for at få blyforgiftning, en tilstand som kan være utrolig farlig og som blandt andet kan føre til skader på de indre organer, kræft, hjerneskader og død

Billede af Nanna Vedel-Hertz. Den nye lejr set oppe fra.

Situationen på Lesbos inden branden
Moria blev skabt som EU-hotspot og transit center i 2015, hvor det var meningen, man blot skulle være i få dage. Det blev til en overfyldt flygtningelejr, hvor størstedelen af flygtningene boede udenfor lejren i telte. Lejren var den største i EU, og mange har boet der i mere end et år. Der er siden 2015 blevet rapporteret flere dødsfald, brande og alvorlige sygdomme i lejren samt flere selvmordsforsøg også blandt børn. Lejerens grusomme forhold er blevet kritiseret af EU Kommissionen, UNHCR samt adskillige NGO’er såsom Læger uden Grænser, Human Rights Watch, Amnesty International, Dansk Flygtninge Hjælp etc. Situationen på Lesvos har resulteret i adskillige demonstrationer fra lokalsamfundet.

Bidrag fra EU
Grækenland har fået tildelt ca. €2.7 milliarder fra EU til håndtering af migration. En rapport fra Fileleftheros Daily viser, hvordan disse midler er blevet misbrugt af den Græske forsvarsminister Panos Kammenos. De 3 journalister som skrev rapporten blev senere anholdt af de Græske myndigheder. EU’s kontor for bekæmpelse af Svig (OLAF) startede en efterforskning af sagen tilbage i 2017, Kommissionen forklarede i april 2020, at denne efterforskning stadig var i gang.

Læs mere om situationen på Lesbos her:

Læs vores frivillige Nanna Vedel-Hertz’ fotoessay her.

Læs om vores frivillige Frederik Scheuer’s tanker om Lesbos her:

https://solidaritet.dk/frivillig-paa-lesbos-red-boernene-ud-af-lejrene-nu/

“Det er skammeligt. 

Vi bor i et af verdens rigeste lande, og det er uhyggeligt, at vi ikke engang kan finde ud af at gøre det her ordentligt.”

– Mette Nielsen,
Formand og stifter af Act For Life
Grafik af Nanna Vedel-Hertz